FORVALTNING AF KONTINGENTER OG DONATIONER
FORVALTNING AF KONTINGENTER OG DONATIONER
Vi er en økonomisk uafhængig forening
I Lanternen sætter vi en ære i at være en uafhængig og selvbestemmende forening – også hvad angår det økonomiske aspekt – således vi altid kan varetage medlemmernes og samfundets interesser. Derfor finansieres Lanternen gennem medlemskontingenter samt uforpligtende donationer fra privatpersoner og virksomheder.
Hvordan forvalter vi kontingenter og donationer?
Medlemskontingenter og donationer forvaltes altid i foreningens og medlemmernes interesse, herunder drift og udvikling af foreningen og dens projekter. Blandt andre udgifter dækker kontingenterne og donationerne således:
- leje af foreningslokale
- løbende driftsomkostninger relateret til foreningslokalet
- indkøb af medieudstyr og programlicenser
- hjemmeside -og mailomkostninger
- udgifter relateret til sociale aktiviteter (herunder indkøb af snacks og leje af sports-faciliteter)
- bankomkostninger og MobilePay (herunder transaktionsgebyrer ifm. velgørenhedsprojekter).
Har du spørgsmål til forvaltning af dit medlemskontingent eller din donation, så er du altid velkommen til at kontakte os, og vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.
Du kan blive medlem i Lanternen her og støtte os med en donation her.